Sider

mandag den 20. juni 2011

Så er studenterugen skudt igang






Så'e nu, det sker!
Studenterugen er i fuld sving og en masse huer er sat på hovedet af en masse glade unge mennesker, så nu skal der festes!!
Jeg er dog en af dem der må vente lidt endnu, mere præcist til på onsdag.
I aften står den på fejring af min veninde Anne uh jeg glæder mig..

søndag den 19. juni 2011

Mit Roskildeprogram indtil videre

Søndag d. 26.06.11: ?
Mandag d. 27.06.11: Kirsten & Marie.
Tirsdag d. 28.06.11: ?
Onsdag d. 29.06.11: ?
Torsdag d. 30.06.11: VETO, OH Land, PJ Harvey. 
Fredag d. 01.07.11: The Raveonettes, How to dress well/Kurt Ville, Anna Calvi, M.I.A. Beatsteaks. 
Lørdag d. 02.07.11: Hymns from Nineveh, (Love shop), The Tallest man on earth, Kaizers orchestra, Artic Monkeys, James Blake/De eneste to, The strokes, Lykke Li. Kloster. 
Søndag d. 03.07.11: Afrocubism, Janelle Monaé, Kings Of Leon. 

I morgen skal de sidste ting til turen købes ind, håber ikke det er så meget igen vi mangler. 



fredag den 17. juni 2011

Dagens outfit

Skjorte: Secondhand fra Det Gyldne Dådyr.
Bukser: Lee.
Sko: Jette Riis. 


Igen i dag har jeg været på arbejde, derfor skal min aften bare gå med at slappe lidt af inden jeg igen i morgen står og sælger tøj/kaffe.

7 down 1 to go












































































I går var jeg til billedkunsteksamen, hvor jeg skulle fremlægge mit eksamensprojekt jeg har arbejdet på i snart tre måneder. Her er resultatet af projektet.

torsdag den 16. juni 2011

Braids for the win





Jeg begriber simpelthen ikke hvordan man har kunnet lave de her fletninger. 


















Jeg forsøgte mig med en flettet frisure for et par måneder siden, men ved nu ikke helt om det er denne der er den optimale at have under huen.
Nu nærmer dagen sig hvor jeg skal have huen på hovedet, og jeg overvejer at lave en eller anden form for fletning til mit outfit, spørgsmålet er så bare hvilken det skal være?

onsdag den 15. juni 2011

I love love looove this outfit

Jeg har ingen anelse om hvor det er fra, men det var helt sikkert kærlighed ved første hik!

Dagens outfit

Jeg har igen i dag forsøgt mig lidt med min nye læbestift fra Mac og den dertilhørende bivoks for at få smukke læber. 

Buksedragt: Secondhand.
Strømper: Asos. 
Jeg beklager kvaliteteten af billederne, men jeg syntes efterhånden, at det var et stykke tid siden I havde fået et dagens.
Om lidt vil jeg springe op på zebraen og cykle ind på job.

Black is beautiful..


Ej, men det er da simpelthen noget af det flotteste jeg længe har set! 


Jeg ved ikke hvad det er, men jeg har altid været fascineret af en helt mørk hud, jeg synes simpelthen det er noget af det smukkeste i verden - måske er det fordi jeg selv er så bleg selv. Hvis bare det var mig der kunne rende rundt og være så chokoladelækker hele tiden, så ville alt bare være så meget lettere. Da jeg sidste skoledag havde besluttet mig for at være afrikansk stammekvinde blev jeg spurgt om det ikke var racistisk, men det synes jeg nu ikke at det var, jeg synes jo det er flot at være helt mørk!

tirsdag den 14. juni 2011

En travl tid

Jeg fik desuden også købt mine studentersko i dag, dette er en lille teaser til hvordan jeg kommer til at se ud, resten må I vente på. 

Når man er afsted i 10 dage uden de store bademuligheder er det super vigtigt, at man har de rete ting med, så man kan se bare nogenlunde ud. Jeg fik købt noget godt og solidt vabelplaster, en tørshampoo, farve til bryn, plaster til forkølelsessår i tilfælde af, at det skulle komme, håndsprit, vådservietter, og så en lægger Mac læbestift til at give lidt farve og en anden læbeting til at hjælpe imod krakkelerede læber. 

Her er læbestiften i praksis. 
Åha jeg føler virkelig presset på mine skuldre disse dage. Jeg har to eksaminer tilbage, billedkunst torsdag og dansk på næste onsdag. Jeg har de sidste dage kæmpet med mit billedkunstprojekt som bare ikke vil det samme som mig, og jeg mister stille og roligt interessen for at færdiggøre det, det skal dog gøre, jeg har ikke det store valg. Studentergildet er også lige om hjørnet, jeg skal have fundet ud af hvem der kommer og alt skal gå op i højere enhed. Hele næste uge bliver et helvede, men forhåbenligt et godt helvede, jeg skal til et hav af studentergilder og skal også holde selv, fredag står den på studenterkørsel med mere og lørdag går turen til Roskilde, åha jeg bliver helt stresset af at tænke på det.
I dag fik jeg handlet de sidste ting til Roskilde, og det viste sig ikke at blive en helt billig omgang. Jeg har fået bestilt indgangsbooking og togbilletter + diverse tilbehør.

Når der er så meget pres på som der er for tiden synes det er super vigtigt, at man tager sig tid til at slappe en smule af, dette kunne jeg heldigvis gøre i dag sammen med mine to folkeskoleveninder Johanne og Natasja. vi spiste en lægger frokost og fik catchet op på det forsømte.

Nu må jeg så hellere også komme videre med den der eksamenslæsning, jeg satser jo kraftigt på at blive student ok en uge.

F.R.I.E.N.D.S

Hvis der er en der har forstand på lækker mode, så er det Nanna, der altid ser super lækker ud. 

En lækker burger, uf den var god!
I går var jeg ude at spise med Nanna på café Friends i Aalborg, en café hvor alt handler om tv-serien Friends, ja selv menukortet hed noget med det.
Det var en super lækker aften på trods af den voldsomme regn der bestemt ikke passede til de stilletter jeg havde fået på mine fødder.

onsdag den 8. juni 2011

At bede højere magter om hjælp.. Hjælper ikke altid

Billedet er valgt af to årsager,. Den ene er, at det regnede på mig til eksamen i dag, det føltes lidt som i film hvor den sorte sky kun er over hovedet på den det går skidt for. For det andet har jeg valgt billedet fordi der i nat vil komme til at regne meget voldsomt, jeg får derfor måske vand ind til mig - huhej for gamle huse. Måske skulle jeg bare tage svømmelufferne på i seng. 
På trods af, at jeg havde taget min sten med i lommen i dag til min historieeksamen, så hjalp det ikke meget på resultatet. Jeg var taget op på skolen for at være i god tid inden jeg skulle ind og grilles, og det må man så i den grad sige, at jeg gjorde, de var nemlig allerede, på trods af at kl. kun var 10:00, en time for sent på den. Her kunne jeg så sidde i en time og vente skrækslagen på at det skulle blive min tur.
Jeg kom ind og så begyndte helvedet ellers også for fulde drøn, jeg var overbesvist om at jeg ville dumpe stort, og var derfor fuldstændig grædefærdig, jeg endte dog med et 4-tal hvilket kun er godt i forhold til hvad jeg endte med at regne med.

I morgen kommer forhåbentlig til at gå bedre, jeg skal op i engelsk, jeg krydser endnu engang fingre, og har selvfølgelig min sten med, den kan jo også have haft en off-dag.

tirsdag den 7. juni 2011

At bede højere magter om hjælp..

Jeg har i dag siddet fra tidlig morgen til sen aften med min historieeksamen. Jeg var oppe at trække i morges kl. kvart over 8, og trak så selvfølgelig så "heldig" som jeg nu engang er, Europæisk Middelalder. Min dag er derfor gået med at finde rundt i grundene til korstogene, og jeg er stadig ikke helt sikker i det.
Nå men kl. 10:15 i morgen går det altså løs, jeg håber håber HÅBER virkelig, at det kommer til at gå bare nogenlunde godt, min mave vender sig nærmest af nervøsitet/spænding.

Dagens fra i går

Bodystockingen, som man ganske vist ikke kan se, er fra Popupshop
Skjorten: H&M
Halskæden: Det Gyldne Dådyr.
Bukser: Cheap Monday.
Skoene (som man heller ikke kan se): Samsø Samsø
Jeg synes det er super lækkert, at den pudderfarvede bodystocking får det til at ligne, at jeg ikke har noget inden under skjorten. 


Dagens fra siden..
Og ja indrømmet det ser lidt halvdumt ud, at man kan se vaskeanvisningen igennem stoffet. 
Mark og jeg besluttede os,  efter lang tids søgen, for at se The Beach. Jeg havde set den en gang før, og kunne kun varmt anbefale den.
Jeg fandt ud af, at stort set alt mit tøj viser min ryg, ergo var det ret svært at finde noget tøj at tage på i går som både passede til ryggen og var passende at gå på arbejde i. På trods af det voldsomme varme fik jeg taget noget passende tøj på - vist på billederne ovenfor. Jeg storsvedte hele dagen og stoppede først da det begyndte at regne, men på det tidspunkt kunne det hele jo være lige meget, så blev jeg jo alligevel våd. Efter arbejde tog jeg et smut ud til Mark for at hygge med lidt film, det endte dog med, at klokken blev ret mange, den sidste bus var derfor kørt, men så er det jo så super heldigt, at der er andre end mig der har kørekort (Mark).
I lørdags havde jeg købt en bodystocking i Café Klædeskabet, men da jeg kom hjem fandt jeg ud af, at der var et lille bitte hul i, jeg tog derfor ind for at få den byttet til en anden, og endte med at komme hjem med en super lækker marineblå bodystocking fra WoodWood.

"Familie"hygge.


Fra lørdag til søndag havde min familie og jeg nogle af vores fælles venners børn til at overnatte. Jeg havde været på arbejde hele dagen, så det var begrænset hvor meget jeg kunne nå at være med til. Om aftenen stod den så på hygge for alle pengene med chips og godt fjernsyn - bl.a. boksning, en ikke så spændende kamp igen.
Hele søndag blev tilbragt i haven med endnu mere hygge og så lidt eksamensoplæsning. Min lange dag i haven resulterede i en slemt rød ryg, fordi det åbenbart var lykkedes mig at sidde med ryggen mod solen fra morgen til aften.
Om aftenen kom C. forbi, super lækkert at se hende, tror det er en måned siden jeg har set bare skyggen af hende. Vi så en film og spiste frugt og chips Uuuhm...

lørdag den 4. juni 2011

En kort update

I går var en vild aften, jeg skulle servere for en venindes forældre, super hyggeligt, men også en smule hårdt må jeg indrømme, mine led har det ikke så godt i dag i hvert fald. 

I dag har jeg været på arbejde, et helvede uden lige når der ikke er aircondition og vi ligger inde i en vildstille gård. I aften tror jeg bare, at den skal stå på tøsehygge med film og guffeluf.. En lille kort update herfra, jeg har desværre ikke mere tid. 

Ps. I morgen kommer til at gå med sol i haven, date med C. og en masse frugt, en perfekt dag for mit vedkommende. 

torsdag den 2. juni 2011

Instagram







Åh jeg er simpelthen så super glad for min nye IPhone, og ikke mindst det program man kan hente til den - Instagram, der kan friske et hvert billede op. Ovenover har I en lille smagsprøve på hvad man bl.a. kan med programmet. 


Vejret i dag har været super skønt, derfor er dagen gået med en masse hyggelige ting så som at læse modemagasiner, hula hoppe, og ellers bare pleje min krop, jeg har desværre fået min topmave igen (oooork). 


I morgen tidlig vil jeg smutte en tur ned i den nye Føtex for at se, om de stadig har det festevalstelt de havde på tilbud for at par dage side, jeg krydser virkelig fingre. Senere står den på shopping med min kære moder, vi skal ind og kigge på studenterkjole til mig, og det skal skam nok blive lidt af en udfordring, for jeg er yderst kræsen hvad det angår. Desuden skylder jeg min mor en kop kaffe efter et tabt væddemål, så den må jeg nok hellere også få ud af verden. 
I morgen aften vil jeg iføre mig mit Pippikostume, og så står den ellers bare på servering i stor stil, det skal nok blive godt - mest fordi jeg tjener lidt penge, og desuden må spise af den lækre festmad der bl.a kommer til at bestå af sushi Uuuhm..