Sider

torsdag den 19. maj 2011

Sikke en dag


Åh hvor er jeg da virkelig bare sindssygt træt, mit døgn er vendt helt op og ned efter sidste skoledag. Ja jeg ved godt, at det lyder voldsomt, at en enkelt nat kan fucke hele mit liv op, men søvn er altså yderst vigtigt for mig. 
I dag har jeg været til engelskeksamen, og hold nu op hvor gik det skidt, jeg er heldig hvis jeg består. ÅH hvor er jeg træt af det, det var jo ikke bare en eller anden lorteprøve, det var min engelskeksamen som komme til at stå på mit eksamensbevis. Det eneste der trøster mig i mit nederlag er, at de fleste andre heller ikke kunne finde ud af den. 
I morgen har jeg besluttet mig for, at jeg vil sove så længe som det nu er muligt når der er fire andre mennesker i huset, som sikkert ikke har tænkt sig at forholde sig i ro. Når jeg så engang er kommet ud af søvnen, så er planen, at jeg vil kigge på noget AT, for jeg er ret sikker på, at det bliver noget af en opgave eftersom min synopsis gik liiidt hurtigt måske. 

Jeg har de sidste par dage haft det lidt underligt, det er så småt ved at gå op for mig, at jeg er ved at være færdig på gymnasiet og, at der er en masse mennesker jeg vil komme til at miste kontakten til uanset om jeg vil det eller ej. Desuden er det altid underligt når man ikke ved hvor man har folk henne, om de er ved at bakke ud, eller bare har travlt ligesom jeg. Jeg kunne jo tage en snak med dem, men det virker bare også så voldsomt nogle gange, mit håb går på, at det hele går i orden af sig selv. 

Hula-update: Det er ved at være længe siden, at jeg har lavet en update på mit sunde liv. Jeg må desværre indrømme, at jeg har været rigtig dårlig til at få den brugt de sidste fjorten dage, men der har altså været en masse ting der skulle passes også (ja jeg ved godt det er en super dårlig undskyldning) og mit humør har været lidt svingende. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar