Jeg panikker.

Der er nu omkring 23 skoledage tilbage af min gymnasietid, jaja jeg skal selvfølgelig på læseferie og til eksamen osv, men det er alligevel meget kort tid! Og det er lige gået op for mig, at jeg rent faktisk kommer til at savne det. Ikke så meget selve det at gå i skole mere alle de mennesker jeg dagligt omgås med. Jeg ved godt, at livet ikke slutter efter gymnasiet, at det tværtimod først begynder der rigtigt, men det føles lidt som verdens undergang som jeg har det lige nu. Jeg kommer virkelig til at savne folk, jeg bliver helt nostalgisk nu og tør da slet ikke at tænke på hvordan jeg så ender når det rent faktisk er slut. Det bliver det rene tudeshow fra min side er jeg overbevist om.
Vi går alle i klassen pt og lover hinanden, at vi vil holde kontakten, men inderst inde ved vi jo godt allesammen, at det er løgn, selvfølgelig kommer vi ikke alle til at holde kontakten!

Det er egentlig ikke så mange igen jeg vil komme til at savne dybt, men de få stykker jeg kommer til at savne, vil jeg til gengæld også komme til at savne så meget at det gør ondt. Desuden skræmmer det mig, at jeg lige pt ikke ved præcis hvor jeg står efter sommerferien. Jeg har søgt ind på Egmont højskolen, men er endnu ikke sikret at komme ind, jeg krydser selvfølgelig fingre.