FUCK!!!! - Og så alligevel ikke.

Min dag i dag har virkelig været en blandet fornøjelse. Jeg lagde ud med at møde ind på skolen til en musikblok, vi har den seneste tid arbejdet med "Let your soul by your pilot" skrevet af Sting som en del af en aflevering og performance på torsdag til forårsaftenen på skolen. Alle i klassen valgte sig så i sidste uge sig ind på forskellige grupper der så ellers skulle beskæftige sig med bestemte dele af nummeret. Jeg havde sammen med Mia, Tina og Victor meldt mig på korarrangement i intro og outro, hvorpå vi i sidste uge fik lavet stort set hele introen færdig. I dag da Mia og jeg så vil åbne filen vi havde gemt arrangementet i, er det hele bare væk, jeg var grædefærdig. Men på mirakuløs vis kom det på en eller anden måde frem igen, eller i hvert fald halvdelen af det. Derefter sørgede vi selvfølgelig for, at printe hvad vi havde ud, så vi ikke skulle ende i samme situation igen. 


Lidt senere på dagen skrev HH til mig, om jeg ikke ville med ind til byen inden jeg skulle på arbejde, og jeg var selvfølgelig super klar, en bytur med Hannah var bare lige hvad jeg havde behov for. 
Vi fik gået lidt rundt inde i byen en times tid inden vi ankom til Dådyret hvor en forholdvis kort arbejdsdag ventede forude. Men men men, arbejdsdagen skulle vise sig at være langtfra hyggelig. På et tidspunkt kigger jeg ud af vinduet og ser, at to hjemløse sidder nede i vores møbler, hvorpå jeg mærker en lille irritation over, at de sandsynligvis ikke har tænkt sig at købe noget, og samtidig skræmmer kunderne væk. Den ene af dem hiver en ny pakke strømper op af sin sæk, og jeg tænker for mig selv, at det sikkert er nogen hun har stjålet. Senere på dagen går jeg så ned i indgangsporten der ligger i en blind vinkel fra butiksvinduet, og ser, at en strikketrøje på en af dukkerne er væk, og jeg får selvfølgelig mistanke om, at det kunne være de to hjemløse der kunne have en finger med i spillet her. Jeg blev så rasende og følte mig om noget snydt, og syntes heller ikke ligefrem, at det var fedt, at skulle ringe til mig chef og fortælle de triste nyheder, men heldigvis tog hun det pænt på trods af, at vi begge var pisse (undskyld sproget) trætte af, at vi nu igen havde fået stjålet ting. Vi blev dog enige om, at hun skulle tage ud og købe nogle lænker til tøjet, så vi for alvor kan få sat en stopper for tyveriet. Men det er så ufatteligt, at det er nødvendigt, at man ikke kan have sine ting i fred! Plus, at det også er utrolig dumt at stjæle fra os, for tyven kan jo ikke have det på uden vi vil kunne genkende det, hvis vi mødte personen på gaden. 
Senere på dagen er der så endnu en idiot der vælger at køre vores møbler ude i gården ned, jeg var lige ved at sprænge, det var bare lige det sidste jeg havde brug for efter den ubehagelige oplevelse med trøjen, men ja der var jo ikke så meget andet at gøre end at sende kvindemennesket dræberblikket. 



Dagen vendte sig heldigvis til det bedre på trods af, at det så yderst sort ud for mit vedkommende. Det hele lyste heldigvis op da Nikita og C. kom for at forberede forårsaften med mig, vi grinede os hele vejen igennem og hyggede os vældig meget. Hvad vi har fundet på til aftenen må I vente med at høre om. Da de to herlige piger var taget hjem farvede jeg lige hurtigt mine vipper selvom det var til mere besvær end jeg havde troet, så det ja. 


I morgen er det fars fødselsdag og jeg skal kun være i skole i en blok selvom det er idræt, det er så åndssvagt det vi laver. Jeg vil lægge mig til at sove nu, er så dødens træt efter dagens strabadser. Godnat.