Den dag jeg mødte Peter Belli og varmen for alvor gav sig til kende.

Tina på vej mod Metro, en meget meget glad julegris. 

Jada

Det er virkelig utroligt hvor grim det kan lade sig gøre at se ud på et billede. 

Jeg ved godt, at det har været lidt sløvt mht. at blogge de seneste par dage, men jeg lover, at det bliver bedre fra nu af. 
I går skulle jeg endnu engang arbejde i Dådyret. Jeg får kl tyve i 10 kæmpet mig afsted på zebraen for at nå det til tiden. Da jeg er nået derind, og står med røven i vejret for at åbne den store gitterport, snakker en velkendt mandspersonstemme til mig "Undskyld må jeg spørge dig om noget". Jeg rejser mig op og står sådan lige uden videre ansigt til ansigt med Peter Belli, der ville vide hvor man kunne købe aviser henne. Og først bagefter går det op for mig hvor vildt det hele egentlig har været, jeg mener, hvad sker der lige for, at selveste Peter Belli i egen høje person går rundt i Aalborg kl 10 en lørdag? 
Senere på dagen kom Tina forbi butikken for at hygge lidt med mig, og vi besluttede os for at tage på udflugt til Metro og Ikea. Hun skulle have engangskrus, jeg skulle have computerpude, rammer, sengetøj mm. Bagefter skulle vi selvfølgelig lige have en god fransk med genopfyldelig sodavand - JA TAK! 
Da jeg så endelig havde fået bakset alt mit bras med hjem på Zebraen, gik min mor og jeg i gang med at farve mit hår, et projekt der tager fire timer. Mit hår lugter nu virkelig bare af hø og andet lotta. 


I dag har jeg hygget mig med at gøre rent og få ryddet op på alt mit lort. Og her til aften har jeg været sammen med mine to gamle barndomsveninder, vi valgte at tage på roadtrip, desværre havde jeg ikke fået mit kamera med, så der er ingen billeder derfra. 
I morgen kommer der endnu et spændende indlæg, med forhåbentlig en masse billeder, det er nemlig en helt speciel dag.