Man kan om nogen sige, at jeg har haft en noget rodet dag i dag. Jeg startede dagen med at sove over mig, det var på en eller anden besynderlig måde lykkedes mig, at slå vækkeuret fra da det ringede første gang. Jeg havde som nævnt i går en caféaftale med en veninde, så jeg styrtede rundt som en forvildet et eller andet. Da jeg er ved at indse, at jeg nok ikke kan nå aftalen til det rette tidspunkt, tager jeg min telefon for at ringe til hende og udskyde aftalen bare lige en halv time. Dette blev dog ikke nødvendigt, for hun havde pænt skrevet en besked for at aflyse eftersom hendes hund var blevet syg. Så ja stressen var der til ingen verdens nytte. Jeg valgte dog at se det positive i det, og begyndte så småt på mit AT.
Jeg havde i går set, at der var en printer på tilbud i Føtex, så jeg besluttede mig for, at tage ind til byen alligevel for at få købt nogle ting ind, herunder en printer til terminsprøverne sidst på ugen. Jeg har sådan set en printer i forvejen, men den er løbet tør for farve, så jeg havde valget imellem at skulle investere i nye patroner eller en ny printer. På trods af, at det er miljøsvineri at købe en by printer hver gang den gamle løber tør for blæk, har jeg måttet erkende, at det er det der bedst kan svare sig. - Man er vel en fattig studerende. Desuden fik jeg købt noget skyllemiddel til en uldkjole jeg var kommet til at vaske forkert, min kære moder foreslog derfor, at jeg prøvede at vaske den i det. Jeg krydser fingre for at det virker, for hold da op hvor synes jeg det et bittert at den er gået i stykker.
Ud over printeren fik jeg købt noget hårfarve, mit hår trænger virkelig til en omgang farve. Og nårh ja så også en indflytter gave til en veninde. Jeg fik købt en duftlampe til hende og noget lavendelolie så hun kan blive beroliget i stressede situationer. Jeg fik for to år siden en af min daværende kæreste, og den er blevet brugt flittigt siden, det er simpelthen et af mine kæreste ejer. Da indkøbene var udført tog jeg på arbejde. Jeg arbejder i en second hand butik, det bedste job ever! Hvor jeg selvfølgelig kom hjem med en ruskindsnederdel, billeder af mine seneste køb vil blive smidt ind på bloggen senere.
I aften skal den så ellers bare stå på hygge med en veninde som jeg efterhånden ikke har set i et par uger, så det ser jeg bestemt frem til.

Ingen kommentarer:
Send en kommentar